042: The Doors
Download and listen anywhere
Download your favorite episodes and enjoy them, wherever you are! Sign up or log in now to access offline listening.
Description
I dette afsnit af musikpodcasten ‘Goes to 11’ åbner vi dørene på vid gab, når JP præsenterer sit bud på de absolut bedste sange fra The Doors. Og ud over...
show moreSåledes skal vi høre filmiske overdramatiseringer, vi skal høre om batikskjorter og hår, der er forsvundet, vi støder på indtil flere af Jims forsvindingsnumre, og vi får historien om flere skelsættende retssager. Og hvor lang en jam session gider man egentlig at overvære?
Vi hører også om anklager om plagiat, vi får historien om forbandelsen ved at nå førstepladsen på hitlisterne, Jim forsvinder i Amsterdam, og danskerne får skældud for at klappe i takt. Og er Nirvana bare en ny generations The Doors?
Vi hører om massivt alkoholforbrug, vi afmonterer myten om en meget berømt provokation, mens en guitarist får problemer på grund af sit smil, og vi hører om, hvordan en meget kort sang vokser sig meget lang vha. lige dele syretrips og begrænsede tilskuertal. Vi hører også om prisen for at bryde sine egne principper. Og lytter marsmænd overhovedet til singleplader?
Således er der masser af musikmytologi, når JP præsenterer sit bud på det bedste fra The Doors, som måske nok mange gange er brudt igennem til den anden side, men som først nu opnår at få en tur igennem vores forstærker, som… Goes to 11!
Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode eller dele din favorit med The Doors. Det kan du gøre her:
https://www.facebook.com/goesto11podcast
Og husk: Goes to 11 kan både nydes, hvad enten du er hjemme eller indlogeret på Morrison Hotel, og hvad enten du er en L.A. Woman eller en Lizard King.
De bedste hilsner fra
JP & Peter
#podcast #musikpodcast #goesto11 #goesto11podcast #thedoors #jimmorrison #lightmyfire #mrmojorisin
Information
Author | Lackluster Productions |
Organization | Lackluster Productions |
Website | - |
Tags |
Copyright 2024 - Spreaker Inc. an iHeartMedia Company
Comments