Følgerne af barndomstraumer kan komme til udtryk på rigtigt mange måder i vores voksenliv, afhængigt af din personlighed, dine styrker og svagheder, miljømæssige faktorer og så selvfølgelig de specifikke traumatiske oplevelser du har haft.


Men som regel så har vi et eller andet “tema” der bliver ved med at dukke op.
Det kan f.eks. være:

• De samme problemstillinger der dukker op og ødelægger dine parforhold igen og igen
• De samme problemstillinger der dukker op og spolerer dine venskaber
• De samme problemstillinger der dukker op og lægger forhindringer ud igennem din uddannelse og senere i dit job og din karriere

For rigtigt mange med barndoms-PTSD er det tema typisk noget der kan gå ind under overskriften: “jeg er ikke nok” og det kan være alt fra jeg er ikke god nok, pæn nok, slank nok, sød nok, til jeg er ikke klog nok, effektiv nok, hurtig nok osv.


Alt sammen noget der hviler på et fundament af

• Jeg er ikke elsket som jeg er
• Jeg er ikke værdig som jeg er

Som har dybe rødder i de oplevelser du har haft med dine omsorgspersoner i din opvækst.


Det kan også være ting du er, men som er forkerte

• Jeg er doven
• Jeg er hysterisk
• Jeg er for meget
• Jeg er nærtagende
• Jeg er pedantisk
• Jeg er dominerende

Det er noget rigtigt mange med både ADHD og barndomstraumer kan nikke genkendende til; Vi bliver gjort forkerte.
Måden vi er på eller ikke er på, måden vi reagerer på, måden vi udtrykker os på, måden vi tænker på osv. Der er nærmest ingen grænser for hvilke områder man kan opleve at blive gjort forkert på.


Det betyder at man konstant går rundt og føler skyld og skam for alt og ingenting, og man kan have en oplevelse af at man hele tiden skal "være" på en bestemt måde for at blive "accepteret" eller for decideret at undgå at blive lukket ude.


Jeg har i mange år forsøgt at "tæmme" mit personlige tema, som er at jeg ofte føler mig "afvist" eller "udenfor", også i situationer hvor andre slet ikke ville føle sig afvist eller udelukket hvis de var i mine sko, men det dukker op igen og igen alligevel.
Så min egen erfaring er, at mit tema altid vil være der. Det er en del af mig.
Så frem for at tro på idéen om at kunne "slette" den forbindelse i hjernen der gør at jeg ofte får den oplevelse at jeg bliver afvist eller eksluderet, så skal det handle om, dels at acceptere at jeg kan få det sådan, og på en eller anden måde "tage luften ud" af enten triggeren eller følelsen og gøre gøre den/dem ufarlig(e) og dels om at svække de forbindelser i hjernen (mellem trigger, tanker og følelser) ved at øve mig i at se det hele fra et andet perspektiv, eller måske have nogle værktøjer parat som jeg kan bruge i triggende situationer.



JEG VIL GERNE HØRE FRA DIG:
Det her med at "tæmme" temaet er noget jeg vil bruge kræfter på at undersøge i denne podcast, har du, eller kender du nogen der har, haft succes med at tæmme dit tema, så hører jeg gerne fra dig. Du skal skrive til mig på kontakt@hannahpaludan.dk - Skriv "Podcast" i emnelinjen!
Tak

/Hannah



DU KAN OGSÅ FINDE MIG HER

Website: HannahPaludan.dk
Instagram: @hannahpaludan
YouTube kanal
Facebook side