Årets Bilsnobbiler 2025 #S08E04
Download and listen anywhere
Download your favorite episodes and enjoy them, wherever you are! Sign up or log in now to access offline listening.
Description
Med 2025 kun en måned forude, er det igen tid til at kåre Årets Bilsnobbiler. Kåringen skal ikke forveksles med de andre oftest fantasiforladte kåringer, som sker i denne tid...
show moreKåringen skal ikke forveksles med de andre oftest fantasiforladte kåringer, som sker i denne tid – den bliver både festlig, løssluppen og passende respektløs.
Panelet består til lejligheden af fire gamle bilsnobkendinge og kategorierne er igen de samme: Årets Bilsnobbil, Årets Brugte Bilsnobbil, Årets Youngtimer og Årets Veteranbil.
De fleste af deltagerne har forstået, hvad kåringen egentlig går ud på, hvorfor der er knap så meget optræk til fysisk vold som sidste år – og så er der med garanti ingen japanske dieselbiler med i år.
Årets Bilsnobbiler nomineres, kåres og hædres i år af: Brian Osbech, der kun med nød klarer sig gennem kvalifikationen som bilsnob, da han nu ejer en Corvette årgang 1998 og tilmed i rød. Brian får dog lidt tiltrængt status ved rent faktisk at ankomme i det, der ender som Årets Brugtvognskøb.
Mikkel Brodin, der udvider forståelsen og anvendelsen af ordet ’retromuskel’ på en måde, som ikke helt passer til hans ellers pæne og sobre ydre. I årets udsendelse formår han dog at styre elegant uden om sidste års bilsnobmæssige faux pas: At kalde Peugeot 208 for retrodesign. Om end han dog, igen, bekendtgøre at han elsker fransk.
Adam Estrup, som den ældste deltager i bilsnobberne nogensinde, får for en gangs skyld ikke får nævnt sin middag med Walther Röhrl. Til gengæld må bruge al sin (helt åbenlyst glemte) ingeniørmatematik for at regne ud, hvornår en bil kan indgå i kategorien som Årets Veteranbil.
Programmets vært, Stefan Kaas, der får trumfet de fleste af sine nomineringer igennem (primært ved at opfinde afgørelsen ”uafgjort” i løbet af udsendelsen) og måske ryster flere ved at smide elektriske biler på banen i hele to kategorier.
Tak fordi I lytter så pænt med, sender beskeder og hilser på.
Information
Author | Stefan Kaas |
Organization | Stefan Kaas |
Website | - |
Tags |
Copyright 2024 - Spreaker Inc. an iHeartMedia Company
Comments