I Sophia-samtale #34 søger Marie Hyldgaard Kjeldsen og Dorte Brøchner Jessen med Inger Christensens digt som ramme at indkredse centrale dynamoer i dannelse, pædagogik og undervisning. Marie Hyldgaard Kjeldsen, der er AKT-medarbejder ved PPR og Dorte Brøchner, der er højskolelærer, har sat hinanden stævne til en af de Sophia-samtaler, hvori vi pejler dannelse. Begge er i øvrigt medlemmer af Sophias bestyrelse.

Deres afsæt er en overværelse af Odense Teaters opsætning af Det, der er baseret på Inger Christensens berømte digt af samme navn, hvori forfatteren afsøger samspillet mellem sprog, natur og mennesker, der stræber efter at nå hinanden. Netop dette krydsfelt fører samtalen ind univers, som bør være skolens i bestræbelserne på at lade eleverne fornemme og blive kloge på det væsentlige i at være til i verden. Men først må vi rundt ad en konstatering af, at alt ikke er, som det bør være i skolen. Børnene er tvunget i skole, og derfor skylder vi dem, at der er mening i at være til stede.

Men et konferencecitat, der proklamerer, at vi skal gå fra at være voksne, der vil noget med børnene, til at gøre barnets stemme til det væsentlige, får Marie Kjeldsen til at gå i offensiven. De voksne skal da ville noget med børnene! konstaterer hun og ser en udvikling fra hendes egen start som lærer til nu, hvor kolleger i fællesskab dengang brændte for et tema og for at planlægge arbejdet med muligheder for ændringer hen ad vejen, mens man nu finder færdige opgaver på platformene og skal have alt planlagt og gennemført efter planen. Pladsen til at ville er skrumpet ind, så skolen, der skal kunne rumme alle, på samme tid paradoksalt nok også skal ensrette. Hvordan får vi frihed ind i den moderne skole? Dorte Brøchner peger på de pædagogiske samtaler om pædagogik og fag som det, hun har oplevet som frigørende efter årene i folkeskolen. Det, der er frigørende i lærerarbejdet, er, at man ikke ved og ikke skal vide, hvor det ender.

Inger Christensens sprog tager os hen til det basale: at vi må se på mellemværender – mellem elever og lærere, mellem ord og mennesker, mellem pædagogik og poesi. I sådanne mellemværender finder vi inspiration til at gribe fat i vores fag – og i samspillet med andre fag. På højskolen arbejder vi således sammen i fagene filosofi og keramik, hvor såvel forskelligheden som sammenhængene beriger dette mellemværende. Dette sker blandt andet ved, at man fra forskellige positioner skaber gentagelser, fordi alle fag har et mellemværende med verden. Måske opdager eleverne det ikke her og nu, hvilket heller ikke betyder så meget, for det lever videre i dem, så det kan dukke frem senere i livet. Man må i hvert fald undgå at tro, at den dannelsesmæssige kvalitet bliver hævet af at kræve elevernes metablik på undervisningen. Målstyring er den rene gift!!

I dagens skoledebat er der stort fokus på trivsel. Mange elever siger, at de keder sig, men hvad er det for spørgsmål, de svarer på? Sammenlignet med skolen tidligere må man se på, om der er tid nok til at tale med eleverne. Et eksempel fra højskolen peger på en gruppe, der ved en morgensamling udtrykker utilfredshed med, at de er begyndt at ’slagge’, komme for sent eller helt blive væk fra timerne. Men nu opfordrer de alle inklusive sig selv til at tage sig sammen, gøre det rart og måske opdage noget, de ikke vidste, de ledte efter.

Skolen skal opdrage, for forældre kan ikke opdrage til at indgå i det store fællesskab. Det kan kun skolen sætte rammer for. Så må vi også sørge for, at der bliver muligheder for at opleve små eksplosioner af glæde. Og hvordan gør vi det? Ikke ved at slække på faglige krav, men ved at elever og voksne har mellemværender, der udspringer af fordybelse i stoffet, og af nogle der ikke kan lade være med at gøre det, de gør.

Hvis man skal få øje på det, der gør verden større, må tilgangen til stoffet og hinanden udvides frem for som nu, hvor man indsnævrer. Samtalen afrundes af Dorte Brøchners oplæsning af Inger Christensens indledningsdigt i Det. Gentagelse og mellemværende byder os indenfor.

Medvirkende: Marie Hyldgaard Kjeldsen og Dorte Brøchner Jessen
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen