Mogens & Holger Bider til Benet #13: Dansk EU-skepsis og et tysk valg
Download and listen anywhere
Download your favorite episodes and enjoy them, wherever you are! Sign up or log in now to access offline listening.
Description
“Det var ikke særlig velvalgt at tage turen til Israel under corona-krisen”, siger tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft i det nyeste afsnit af ‘Mogens og Holger Bider til Benet’, hvor vi...
show moreLedsaget af den østrigske kansler Sebastian Kurz besøgte Mette Frederiksen i marts måned den daværende israelske premierminister Benjamin Netanyahu for at diskutere mulighederne for at lave et corona-samarbejde udenom EU.
En tur, der ifølge tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen var med til at understrege, at der er sket en ændring i dansk europapolitik, hvor vi rykker tættere på de kritiske medlemslande.
Men var besøget blot ét særligt tilfælde som følge af corona-situationen eller var det et udtryk for en ny dansk strategi i forholdet til EU?
Derudover kan du også få de to tidligere udenrigsministres analyse af det forestående valg i Tyskland.
Hvis man er socialdemokrat kan det synes trist, at det tyske søsterparti; ”Sozialdemokratische Partei Deutschlands” blot står til at blive det fjerdestørste parti i Forbundsdagen ved valget til september.
Den tyske politiske fremtid ser ikke rød, men derimod grøn ud.
At posten som forbundskansler kan ende med at tilfalde det tyske parti “Die Grünen” var noget, man kun kunne trække på smilebåndet over for ganske få år siden.
I dag står det grønne parti til 22% af stemmerne og kan derfor blive en af de helt store stemmeslugere ved det forestående valg.
Få Mogens Lykketoft og Holger K. Nielsens analyse af, hvordan fremtiden kommer til at se ud i tysk politik og hvilken betydning det kan få for EU-samarbejdet.
Information
Author | Netavisen Pio |
Organization | Netavisen Pio |
Website | - |
Tags |
Copyright 2024 - Spreaker Inc. an iHeartMedia Company