Podcastserie om de vilde problemer - Aarhuskompasset
Download and listen anywhere
Download your favorite episodes and enjoy them, wherever you are! Sign up or log in now to access offline listening.
Description
Kan Aarhuskompasset hjælpe os til at håndtere de vilde problemer? Tredje afsnit i podcastserien om de vilde problemer. ”Vi har i Aarhus Kommune erkendt, at velfærd skaber større værdi, hvis...
show more”Vi har i Aarhus Kommune erkendt, at velfærd skaber større værdi, hvis det er noget vi gør sammen med andre – mere end hvis vi tror, det er noget, som kommunen kan ”give” til borgeren. Vi skal ikke bare løbe hurtigere eller gøre mere af det, vi plejer. Det handler også om at gøre noget andet”, siger Ina Bøge Eskildsen.
Denne episode af podcastserien om de vilde problemer handler om Aarhuskompasset. I Aarhus Kommune er man i alle forvaltninger i gang med at nytænke den måde, man laver velfærd. Det sker under overskriften: “Mindre system, mere borger”. Vi taler med programleder for Aarhuskompasset Ina Bøge Eskildsen og direktør for Sociale Forhold og Beskæftigelse Erik Kaastrup-Hansen. Vi skal høre, om der i Aarhuskompasset er en nøgle til, hvordan vi kan arbejde med vilde sociale problemer. Vi træder også et skridt tilbage og hører, hvorfor Aarhus Kommune så et behov for at lave et Aarhuskompas, og hvordan man kom i gang med arbejdet. Til sidst i programmet giver gæsterne nogle råd til andre kommuner, der gerne vil i gang.
”Mit bedste råd er at sætte sig på sine hænder som system og lytte... På social- og beskæftigelsesområdet betyder det, at vi skal udleve rådet om ”Intet om borgeren uden borgeren er med”, siger Erik Kaastrup-Hansen.
Vi finder vores kompas frem og ønsker god tur forbi Aarhus.
Rigtig god lyttelyst!
Månedens gæster: Ina Bøge Eskildsen, programleder for Aarhuskompasset og Erik Kaastrup-Hansen, direktør for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Vært: Dorte Bukdahl, partner i Mobilize Strategy Consulting
Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen
Information
Author | Mobilize Strategy Consulting |
Organization | Mobilize Strategy Consulting |
Website | - |
Tags |
Copyright 2024 - Spreaker Inc. an iHeartMedia Company
Comments