POVtalk #8 - Hvorfor udgiver en dansk forlægger gemt og halvglemt horror og gotik fra forrige århundrede?

Apr 26, 2023 · 28m 15s
POVtalk #8 - Hvorfor udgiver en dansk forlægger gemt og halvglemt horror og gotik fra forrige århundrede?
Description

Forlaget Escho vil udvide læsernes begreb om, hvad god litteratur er. Christine Lind Ditlevsen taler med Forlægger Anders Jørgen Mogensen, der for tiden genopdager internationale mesterværker i genrerne horror og...

show more
Forlaget Escho vil udvide læsernes begreb om, hvad god litteratur er. Christine Lind Ditlevsen taler med Forlægger Anders Jørgen Mogensen, der for tiden genopdager internationale mesterværker i genrerne horror og gotik og udgiver dem på dansk under serietitlen Udenlandsk Fugl.

”Escho er her for at dokumentere øjeblikke af spontanitet, arkivere det forbigående og tilbyde
nye, usædvanlige og levende lyde fra Danmark og udenfor” (egen oversættelse). Sådan står der på Eschos hjemmeside, og det blev skrevet tilbage i 2005, da Anders Jørgen Mogensen lige var
sprunget ud som udgiver – af musik.

Sidenhen kom bøgerne til, og det, der kendetegner Eschos udgivelser er et ufravendt fokus på kvalitet, uanset om man trykker på vinyl eller papir.

Forlaget Escho har, udover dets mange andre aktiviteter, udgivet en bogserie, der hedder Udenlandsk Fugl. Serien fokuserer på oversættelser af – ofte kvindelige – forfatteres
horrorlitteratur og dens mange afarter fra perioden 1880-1940.

Christine spørger Anders, hvorfor lige det lige blev dén bogserie, han ville udgive, og hvad skal der
til, for at en bog passer ind i serien. I serien indgår bland andet romanen ”Det gule tapet” (1892),
hvor en kvinde bliver tiltagende mere vanvittig af at være lukket inde på et værelse, ”Bag en
maske” (1866) om en tilsyneladende sød og uskyldig guvernante, der ødelægger en landadelig
familie og ”Hjemsøgelser”(noveller, 1890), hvor indtil flere unge mænd betages af
spøgelseskvinder, der (for)fører dem til død og ødelæggelse.

Anders fortæller, hvorfor han synes creepy bøger fra omkring år 1900 kan tale til læseren af i dag.
I flere af seriens bøger har en kvinde temmelig mørk – rolle. Det er sigende for Anders’ smag i
romaner, men, siger han, det vigtigste er ikke nødvendigvis kvinderne eller mørket. Det er, at disse
bøger er vanvittig godt skrevet og fortjener et dansk publikum.

Vi hører til sidst lidt om de spændende titler Escho har på bedding i 2023 og -24.
show less
Information
Author POV.International
Website -
Tags

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Podcast Cover

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search