Preben renser Solrød Strand: Europas bedste strand eller fyldt med tang og fedtemøg?
Download and listen anywhere
Download your favorite episodes and enjoy them, wherever you are! Sign up or log in now to access offline listening.
Description
Var stranden i Solrød bedre i gamle dage - eller har der altid været meget tang og fedtemøg? Og hvor på den seks kilometar lange Solrød Strand er man værst...
show moreDENNE PODCAST ER SPONSORERET AF SOLRØD CENTER
I denne podcast møder du Preben Larsen, der har boet i Solrød i 46 år, er i bestyrelsen i Solrød Strandrens og er tovholder for rensningen på Solrød Strand.
Han fortæller, hvordan sommeren 2020 har været på Solrød Strand i forhold til sidste år og 2018, for der har været store forskelle. Han forklarer også, hvad der går galt, når man kan lugte stranden i hele byen, og han forklarer også, hvad fedtemøg egentlig er, og hvorfor noget fedtemøg er sværere at få fat på end andet.
Faktisk er noget så umuligt at få fat på, at selv svenske maskiner og Greves fedtegreve er ubrugelige, så han opfordrer Solrød-borgerne til at hjælpe med løsninger.
Du hører også, hvor stort et arbejde Solrød Strandrens allerede gør for at fjerne fedtemøg, hvad du selv kan gøre for at hjælpe stranden, og så får du at vide, hvilken ting i din egen køkkenhave, der med fordel kunne få lidt fedtemøg på sig.
Og renser Solrød Strandrens egentlig også for hundelorte, og hvad er det spøjse ved Prebens navn, og hvordan kommer et nichefirma på Læsø ind i snakken?
Preben fortæller også, hvad det sjove er ved jobbet, hvordan han endte i Solrød, og så kommer han med tips og tricks til Solrød, ligesom han kommer med sit bud på 'ugens sol og ugens fedtemøg', ligesom lytterne gør det.
I dette afsnit kommer vi også på gaden i Solrød Center og hører, hvad byens borgere synes om såvel Solrød Center som stranden.
SÆSON 2, AFSNIT 2 AF PODCASTEN MIT SOLRØD
Vært: Morten Kiersgaard Espersen, journalist (flyttede til Solrød i april 2018)
Gæst: Preben Larsen, i bestyrelsen i Solrød Strandrens og tovholder for strandrensningen på Solrød Strand
Sted for optagelse: Husk Kaffen, Solrød Center
Abonner på 'Mit Solrød' i Spotify, Apple Podcast osv og følg også 'Mit Solrød' på både Facebook og Instagram, så du selv kan stille spørgsmål til gæsterne og komme med 'ugens sol og fedtemøg'
STØT LOKALT!
Information
Author | Morten Kiersgaard Espersen |
Organization | Morten Kiersgaard Espersen |
Website | - |
Tags |
Copyright 2024 - Spreaker Inc. an iHeartMedia Company
Comments