Contacts
Info
Hvad siger de egentligt, de kanariefugle? Det undersøger vi i podcasten Kanariefuglenes stemme. Kanariefuglen blev brug som advarselsalarm i kulminer til langt op i 80’erne. Fuglen, der er særlig følsom...
show more
Hvad siger de egentligt, de kanariefugle? Det undersøger vi i podcasten Kanariefuglenes stemme.
Kanariefuglen blev brug som advarselsalarm i kulminer til langt op i 80’erne. Fuglen, der er særlig følsom over for giftige gasser, sidder i et bur i minen, og hvis fuglen får det dårligt eller dør er det med at komme op i en fart.
Lige nu hører vi nærmest dagligt historier om mistrivsel blandt børn og unge. Langvarigt skolefravær er steget markant, og flere og flere børn og unge får psykiatriske diagnoser.
Fortæller det os noget om et større og mere strukturelt problem i skolen og i samfundet generelt? Er børnene og de unge kanariefuglene, der fortæller, at vi skal gøre noget? Og i givet fald, hvad skal vi så gøre.
Det undersøger vi i podcasten. Fast faglig medvært er Anne Vestergaard, der er er udannet lærer og mangeårig lærer i psykiatrien. I dag arbejder Anne som faglig leder i Fonden Drive.
I første sæson hører vi eksperterne, og senere får vi stemmer fra både praksis og de unge. Så tryk følg så du er med hele vejen.
Podcasten er udgivet af Socialt Indblik
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Medvært: Anne Vestergaard
Grafik: Sille Jensen
show less
Kanariefuglen blev brug som advarselsalarm i kulminer til langt op i 80’erne. Fuglen, der er særlig følsom over for giftige gasser, sidder i et bur i minen, og hvis fuglen får det dårligt eller dør er det med at komme op i en fart.
Lige nu hører vi nærmest dagligt historier om mistrivsel blandt børn og unge. Langvarigt skolefravær er steget markant, og flere og flere børn og unge får psykiatriske diagnoser.
Fortæller det os noget om et større og mere strukturelt problem i skolen og i samfundet generelt? Er børnene og de unge kanariefuglene, der fortæller, at vi skal gøre noget? Og i givet fald, hvad skal vi så gøre.
Det undersøger vi i podcasten. Fast faglig medvært er Anne Vestergaard, der er er udannet lærer og mangeårig lærer i psykiatrien. I dag arbejder Anne som faglig leder i Fonden Drive.
I første sæson hører vi eksperterne, og senere får vi stemmer fra både praksis og de unge. Så tryk følg så du er med hele vejen.
Podcasten er udgivet af Socialt Indblik
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Medvært: Anne Vestergaard
Grafik: Sille Jensen
Kanariefuglenes stemmer
Kanariefuglenes stemmer
26 SEP 2024 · ”Når et barn mistrives, så er vi meget hurtige til at kigge ind i barnet. Og det betyder, at vi kommer til at reparere meget på symptomerne. Symptomet kunne være, at man ikke kan komme i skole, det kan være, at man er helt socialt nedlukket, eller man er udadreagerende. Alt det er symptomer. Mens selve årsagerne er vi nødt til at lave et større undersøgelsesarbejde for at finde tilbage til.”
Det fortæller Tine Basse Fisker, der er gæst i femte afsnit af podcasten ”Kanariefuglenes stemmer”, hvor vi undersøger trivslen blandt børn og unge, og ikke mindst hvad vi kan gøre for at styrke trivslen.
Tine Basse Fisker har i mere end 20 år beskæftiget sig med børn og unges trivsel og har specialiseret sig i emnet skoleværing og skolefravær. Hun har en ph.d. i pædagogisk psykologi, og hun har erfaring som psykoterapeut og har dermed en solid videnskabelig baggrund og praktisk erfaring. Hun underviser på skoler, dagtilbud, PPR, og så arbejder hun med børn og familier i terapi, hvor hun har fokus på mistrivsel og langvarigt skolefravær.
Tine Basse Fisker mener, blandt andet med rod i hendes egne erfaringer fra samtaler med både børn og forældre, at én af årsagerne ligger i relationerne.
”Mange af de børn, jeg møder, de fortæller selv, at grunden til, at det er rigtig svært for dem at komme i skole, det er ikke deres relationerne til de andre børn, men det er også relationen til lærerne. De siger sådan nogle ting som ’jeg har ikke nogen lærer, jeg er tryg ved’ eller ’jeg føler ikke, jeg kan gå til min lærer, hvis jeg har brug for det’,” fortæller Tine Basse Fisker og fortsætter:
”Der ville være så meget, der ville være lettere for mange af de børn, som har mere føling med alting, hvis de havde en tryg og tillidsfuld tilknytning til deres voksne. Der er jo mange forskellige årsager til, at det er svært og er udfordret. Men det er i hvert fald et sted, vi kan begynde med at skrue på, i stedet for at skrue på børnene.”
En af udfordringerne, som Tine Basse Fisker ser, er, at børn i dag skal forholde sig til mange forskellige voksne, fra de er helt små.
Sammen med podcastens medvært Anne Vestergaard, der har en fortid som lærer i psykiatrien, taler hun mere om, hvilken rolle skolen kan spille i at styrke trivslen hos børn og unge.
Udgivet af Socialt Indblik Medvirkende:
Medvirkende: https://www.bassefisker.dk, ph.d. i pædagogisk psykologi, kognitiv psykoterapeut med speciale i børn og unge og medlem af forskernetværket https://noise-net.com/
Medvært: Anne Vestergaard
Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg
19 SEP 2024 · ”Jeg hører tit, at nogle børn slet ikke kan mentalisere. Jo, det kan godt være, at mentaliseringen er mindre udviklet hos nogle børn end andre børn på samme alder. Den kan være mere eller mindre veludviklet, mere eller mindre avanceret. Og så må vi prøve at lave en vurdering af, hvor er det her konkrete barn i sit udviklingsniveau? Men jo, alle børn og unge kan mentalisere. Det er vildt, hvad børn kan.”
Sådan siger Sofie Münster i ”Kanariefuglenes stemmer”, hvor hun igen i denne uge er med som gæst. Kanariefuglenes stemmer er podcasten, hvor vi undersøger trivslen blandt børn og unge, og ikke mindst hvad vi kan gøre for at styrke trivslen. Og her er et af redskaberne teorien om mentalisering, fortæller Sofie Münster.
Sofie Münster har som psykolog speciale i børn og familier. Hun er stifter af Nordic Parenting – NOPA, hvor hun formidler viden til forældre og tilbyder rådgivnings- og terapiforløb til forældre. Herudover udbyder hun en række kurser og uddannelsessteder til fagprofessionelle. Og hun har en podcast og har skrevet en række bøger.
I forrige program fortalte Sofie med udgangspunkt i international forskning om mistrivselens ’fællesnævner’, som er en følelsesregulering ude af balance. Og i dette afsnit hjælper hun så med at forstå, hvad der sker i de børn, som har svært ved at regulere deres følelser.
Vi får i programmet en lille minilektion i at forstå mentaliseringsbegrebet. Og når Sofie siger, at alle børn og unge kan mentalisere, så er budskabet, at vi som voksne har ansvaret for at arbejde med at bringe børnene i en kontekst, hvor de bliver i stand til at mentalisere.
I podcasten kommer vi igennem mentaliseringens byggesten, vi skal høre om nonmentalisering hos både børn unge og voksne, og vi skal høre, hvad epistemisk tillid er.
Der er til gengæld ingen enkle greb eller quickfixes. Vi skal forstå og arbejde med teorien, når vi arbejder med børn og unge, siger Sofie Münster.
Udgivet af Socialt Indblik
Medvirkende: Sofie Münster, psykolog med speciale i børn og familier ved Nordic Parenting – NOPA Vært: Anne Vestergaard, Fonden Drive
Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg
12 SEP 2024 · ”Sårbarhed kan være noget andet end sygt. Det kan være din måde at være på i verden og i livet. Og er det egentlig forkert? Nej, det er det ikke. Det er en erkendelse af, at vi fødes forskelligt. Vi fødes sansende forskelligt, oplevende forskelligt, og vi har forskellige temperamenter. Skal vi ikke mere se det som, at det her barn har nogle behov, som vi som voksne har brug for at forstå?
Sådan siger psykolog Sofie Münster, der er er gæst i fjerde afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer”.
Sofie Münster har som psykolog speciale i børn og familier. Hun er stifter af Nordic Parenting – Nopa, hvor hun formidler viden til forældre og tilbyder rådgivnings- og terapiforløb til forældre. Herudover udbyder hun en række kurser og uddannelsessteder til fagprofessionelle. Og hun har en podcast og har skrevet en række bøger.
I podcasten fortæller Sofie Münster om ’mistrivslens fællesnævner’ som en følelsesregulering ude af balance. Hun tager afsæt i international forskning i det, der kaldes P-faktor-modellen, som ifølge Sofie Münster kan gives os et nyt blik på at forstå mistrivslen blandt børn og unge.
Sofie Münster taler ikke imod brugen af diagnoser, men hun taler for, at vi ser mindre efter årsagen til mistrivslen i barnet og mere i barnets relationerne til omgivelserne.
”Hvordan kan vi tænke mindre individorienteret og i stedet meget mere i, hvad det er for en forandring, vi gerne vil se i relationen mellem barnet og dets omgivelser, hvis vi skal skabe en forandring?” spørger hun blandt andet. Hvordan vi skal forstå mistrivslens fællesnævner og P-faktoren fortæller Sofie Münster om i podcasten, hvor hun også med sit udgangspunkt i mødet med mange børn, forældre og praktikere giver sit perspektiv på at forstå børn og unges mistrivsel, og hvordan vi kan sætte ind på nye måder.
Udgivet af Socialt Indblik
Medvirkende: Sofie Münster, psykolog med speciale i børn og familier ved Nordic Parenting – Nopa Vært: Anne Vestergaard, Fonden Drive
Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg
5 SEP 2024 · ”Den tydeligste forskel, jeg kan se, er, at børnene er meget mere belastede, og føler sig meget mere forkerte, når de kommer ind i psykiatrien.”
Sådan fortæller speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Darling i tredje afsnit af vores nye podcastserie ”Kanariefuglenes stemmer”.
Pernille Darling oplever, at de børn, der i dag kommer ind i psykiatrien, er belastede på en anden måde end tidligere.
”Da jeg startede for 15 år siden i psykiatrien, så syntes jeg ikke, at børnene i samme grad kom ind med en følelse af at være forkerte, selvom de var anderledes end de andre børn, hvis de for eksempel havde autistiske symptomer eller ADHD-symptomer. Så de er meget mere brændt af at have slået sig på omgivelserne. Og det kræver meget mere at rette op på, end det gør at igangsætte behandling for ADHD eller lave en ramme omkring et barn med autisme, som passer til det,” fortæller Pernille Darling.
Hun mener, at de rammer, som børn og unge i dag vokser op i, gør det langt sværere at have en større sårbarhed eller neurodivergens end tidligere.
”Det er jo i høj grad miljøet, der afgør, om du kan trives med den neurotype, du nu engang har fået med dig ind i livet. Og der tror jeg, det er blevet sværere at trives med det i dag, hvis man som barn er lidt atypisk. Hvor man måske skulle være meget atypisk, før man ikke kunne trives for bare en generation eller to siden,” siger Pernille Darling.
Hun fortæller i podcasten, hvordan hun ser, at rammerne for børne- og ungdomslivet i dag presser børnene i en anden grad end tidligere. Og så kalder hun på en politisk handling for at ændre på rammerne.
Udgivet af https://www.socialtindblik.dk
Medvirkende: Pernille Darling, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
Vært: Anne Vestergaard, Fonden Drive
Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg
https://www.socialtindblik.dk/nyhedsbrev/
29 AUG 2024 · ”Det, som vi kan komme til at kalde for manglende robusthed, skrøbelighed og sårbarhed, har jeg lyst til, at vi som samfund går lidt mere forstyrrende til. Så vi tænker, ”jamen, hov, der er måske en sensitivitet blandt flere unge, som vi måske som samfund faktisk også kan tage ved lære af”. At det kan flytte os nye steder hen og give os nye redskaber til at forstå måder at være på i en verden, som forandrer sig på godt og på ondt.”
Det siger Noemi Katznelson, der professor og leder af center for ungdomsforskning på Aalborg Universitet. Hun har forsket i ungdomslivet siden 90’erne.
Selvom hun er bekymret for trivslen blandt børn og unge, så bruger hun ikke betegnelsen ”mistillidskrise”, som mange bruger. Vi skal nemlig som samfund blive mere nuancerede i vores syn på trivselsbegrebet, mener hun.
”Man kan godt være en ung, der er sindssygt robust, men som står i problemer til op over begge ører og kæmper rigtig meget med noget, som vi ville kalde mistrivsel. Man kan også være i trivsel, men samtidig være ked af det. Vi skal selvfølgelig have kategorierne, men de har ligesom taget overhånd. For jeg synes, det er nogle sindssygt unuancerede og forkerte kategorier, at prøve at proppe unge ind i,” siger Noemi Katznelson.
Hun har forsket i ungdomsliv og trivsel i årtier og i 2022 udgav hun sammen med forskerkolleger bogen ”Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering - om ny udsathed i ungdomslivet”. Alligevel forstår hun godt, at det kan være svært at få styr på debatten om børn og unges trivsel, og hvordan det egentlig står til.
”Det er lidt som et stykke sæbe. Hver gang man tror man har fat på det, så smutter det,” siger Noemi Katznelson, der i podcasten giver en forståelsesramme gennem de fire blikke, som man kan trivselsbegrebet i.
Hun ser det, hun kalder det accelererende ungdomsliv, som en central faktor i at forstå mistrivslen. Der er et andet pres på de unge end tidligere både i uddannelseslivet og i privatlivet. Og det er her vi skal sætte ind, fortæller Noemi Katznelson.
Høre mere i podcasten.
Udgivet af https://www.socialtindblik.dk
Medvirkende: Noemi Katznelson, professor og leder af center for ungdomsforskning på Aalborg Universitet
Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg
Medvært: Anne Vestergaard, Leder af vindenscentret i https://fondendrive.dk
https://www.socialtindblik.dk/nyhedsbrev/
28 AUG 2024 · Anne Vestergaard havde nok fået en angstdiagnose, hvis hun havde været barn i dag. Hun havde måske haft også haft fravær fra skolen. I hvert fald havde hun i dag været en af de mange børn og unge, der må vente alt for længe på at få den rette hjælp.
Den tanke kan hun i hvert fald ikke selv lade være med at have.
Som mangeårig lærer i psykiatrien ved Anne Vestergaard, hvad hun taler om. Hun har set børn i psykiatrien, som har gået alt for længe i mistrivsel. Det er børn, som ifølge Anne Vestergaard ikke havde behøvet at blive en del af psykiatrien, hvis de havde fået den rette hjælp i tide.
Hvad man kan gøre for at sætte ind med den rette hjælp, fortæller Anne Vestergaard om i første afsnit af Socialt Indbliks nye podcastserie ”Kanariefuglenes stemmer”, hvor hun er fast medvært.
Og så fortæller hun, hvorfor hun kunne have fået en angstdiagnose efter en særlig episode som 6-årig pige tilbage i 1985, hvordan hun fik den rette hjælp i tide, og hvad vi kan lære af det her næsten 40 år efter.
Anne Vestergaard er leder af videnscentret i https://fondendrive.dk/. Hun er uddannet lærer, har en master i specialpædagogik, og hun har arbejdet i psykiatrien som skolelærer i 12 år og som souschef på en dagbehandlingsskole.
I de kommende afsnit undersøger Anne Vestergaard og journalist og redaktør Niels Svanborg fra Socialt Indblik, hvordan vi kan forstå trivslen blandt børn og unge? Hvordan står det egentlig tid med trivslen? Og hvad kan vi gøre for at styrke trivslen for børn og unge?
Du kommer til at høre en lang række eksperter, praktikere, børn og unge.
Udgivet af Socialt Indblik
Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg
Medvært: Anne Vestergaard
Hvad siger de egentligt, de kanariefugle? Det undersøger vi i podcasten Kanariefuglenes stemme. Kanariefuglen blev brug som advarselsalarm i kulminer til langt op i 80’erne. Fuglen, der er særlig følsom...
show more
Hvad siger de egentligt, de kanariefugle? Det undersøger vi i podcasten Kanariefuglenes stemme.
Kanariefuglen blev brug som advarselsalarm i kulminer til langt op i 80’erne. Fuglen, der er særlig følsom over for giftige gasser, sidder i et bur i minen, og hvis fuglen får det dårligt eller dør er det med at komme op i en fart.
Lige nu hører vi nærmest dagligt historier om mistrivsel blandt børn og unge. Langvarigt skolefravær er steget markant, og flere og flere børn og unge får psykiatriske diagnoser.
Fortæller det os noget om et større og mere strukturelt problem i skolen og i samfundet generelt? Er børnene og de unge kanariefuglene, der fortæller, at vi skal gøre noget? Og i givet fald, hvad skal vi så gøre.
Det undersøger vi i podcasten. Fast faglig medvært er Anne Vestergaard, der er er udannet lærer og mangeårig lærer i psykiatrien. I dag arbejder Anne som faglig leder i Fonden Drive.
I første sæson hører vi eksperterne, og senere får vi stemmer fra både praksis og de unge. Så tryk følg så du er med hele vejen.
Podcasten er udgivet af Socialt Indblik
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Medvært: Anne Vestergaard
Grafik: Sille Jensen
show less
Kanariefuglen blev brug som advarselsalarm i kulminer til langt op i 80’erne. Fuglen, der er særlig følsom over for giftige gasser, sidder i et bur i minen, og hvis fuglen får det dårligt eller dør er det med at komme op i en fart.
Lige nu hører vi nærmest dagligt historier om mistrivsel blandt børn og unge. Langvarigt skolefravær er steget markant, og flere og flere børn og unge får psykiatriske diagnoser.
Fortæller det os noget om et større og mere strukturelt problem i skolen og i samfundet generelt? Er børnene og de unge kanariefuglene, der fortæller, at vi skal gøre noget? Og i givet fald, hvad skal vi så gøre.
Det undersøger vi i podcasten. Fast faglig medvært er Anne Vestergaard, der er er udannet lærer og mangeårig lærer i psykiatrien. I dag arbejder Anne som faglig leder i Fonden Drive.
I første sæson hører vi eksperterne, og senere får vi stemmer fra både praksis og de unge. Så tryk følg så du er med hele vejen.
Podcasten er udgivet af Socialt Indblik
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Medvært: Anne Vestergaard
Grafik: Sille Jensen
Information
| Author | Socialt Indblik |
| Organization | Socialt Indblik |
| Categories | Education |
| Website | - |
| niels@socialtindblik.dk |
Copyright 2024 - Spreaker Inc. an iHeartMedia Company
