Podcast Cover

Min kærlighedshistorie

  • Ibi-Pippi var i dyb krise: Tines kærlighed fik mig ud af mørket

    28 MAY 2024 · Ibi-Pippis provokerende kunst fylder både i medier og i retssale. Men inde bag den uhæmmede kunstner er et ydmygt menneske, som altid vil kæmpe med frygten for at blive forladt. Den frygt forsvinder nok aldrig, når man som barn blev forladt af sin mor. Men med Tine er frygten endelig til at leve med. Og med Tine kom Ibi-Pippi ud af mørket.
    Played 1h 2m 41s
  • Politiker Mette Thiesen om sit tidligere forhold: Jeg var hele tiden klar til næste krise

    18 MAY 2024 · Hvorfor gik jeg ikke bare fra ham med det samme? Det spørgsmål har Mette Thiesen stillet sig selv mange gange. Og skammet sig over. Hun har været helt nede på bunden. Men nu er hun kommet op og har besluttet at fortælle om forholdet til sin tidligere kæreste. Ham, som skabte overskrifter efter et overfald til Nye Borgerliges valgfest. Og ham, som Mette troede, hun kunne fikse.Det er første gang politikeren fortæller om det forhold, som rev hende ind i en politisk skandale. Og personligt rev hende i stykker. Det har krævet et langt tilløb. For hun skulle først indse, hvad det var, hun levede med, og hvorfor hun hele tiden sitrede. Bagefter skulle hun bygge sig selv op og bryde ud. I dag har hun et klart mål med at stå frem. Hun håber at hjælpe andre, der lever i noget lignende og ikke kan komme ud.
    Played 58m 51s
  • Lenette mistede et barn og blev skilt: Jeg vil ikke leve med bitterhed

    14 MAY 2024 · På få år er Lenette blevet væltet af sorg to gange. Først mistede hun sin søn. Så mistede hun sit ægteskab. I dag ved hun, at der ikke er en hurtig vej gennem sorgen. Men hun ved også, at livet kan være dejligt selv i sorg. Og at hun stadig holder af faren til sine børn, selvom han knuste hendes hjerte. Selv deler Lenette sin historie i håb om at være en modvægt til de mange glansbilleder på de sociale medier. Hun vil gerne vise, at livet både er det gode og det smertefulde. Og at sorg ikke er noget, der forsvinder. Men noget man kan lære at leve med. 
    Played 46m 50s
  • Lotte og Katja vil ændre datinglivet: Venner skal hjælpe med at finde kærlighed

    7 MAY 2024 · Lotte og Katja har haft et stærkt venskab i 35 år. Men kærlighedslivet har været mere svingende. Derfor har de nu opfundet den nye datingapp Recommendating, hvor det netop er venner, der skal skrive anbefalinger til singlerne. For hvem kender ens personlighed og skøre dansetrin bedre.Selv fik Lotte nok af dårlige oplevelser på de traditionelle datingsider. Så nu søger hun kærligheden på sin egen. Og Katja har selvfølgelig skrevet en anbefaling.
    Played 33m 24s
  • Ebbe dræbte sin kone og endte i fængsel: Gjorde det af kærlighed

    30 APR 2024 · Ebbe Preisler har altid taget livet i sine egne hænder. Det var de hænder, som startede denne kærlighedshistorie. Og dem, som sluttede den 55 år efter. Selvom han endte i fængsel, så kigger han tilbage på en vidunderlig historie om to mennesker, der var så gode til at leve sammen, at de også ville dø sammen.
    Played 48m 16s
  • Louise havde anoreksi i 18 år: Mødet med min mand ændrede alt

    23 APR 2024 · Det startede med en flot studentereksamen. Og en slankekur fra Brugsens kogebog. Ni måneder efter havde Louise tabt sig 42 kilo. Den livsfarlige spiseforstyrrelse fulgte hende de næste 18 år. For hun turde ikke blive rask. Ikke før den søndag, hvor hun trådte ind på en cafe i Aarhus, og alt ændrede sig. Forfatter Louise Juhl Dalsgaard fortæller her om 18 år med sult og indlæggelser. Og om kærligheden, som har ufattelige kræfter, når man møder den rigtige. Det er en helt utrolig historie. Eller som hun selv siger: Det gode ved mirakler er, at de ligeglade med, om du tror på dem eller ej. De sker alligevel.
    Played 45m 35s
  • Mødte kærligheden over køledisken i Bilka: Han var jo slet ikke min type

    16 APR 2024 · Som 47-årig valgte Vibe Lauth at blive skilt og flytte fra sit behagelige liv i en dejlig villa til et kælderværelse. Her skulle hun starte forfra. Men selvom hun hverken havde penge eller møbler, så kunne hun endelig blafre med vingerne. 12 år efter blafrede hun ind i en mand i Bilka. Og han var slet ikke hendes type. Slet ikke med det overskæg. I dag danner Vibe par med musikeren Allan Steen. Både hjemme, og når de er ude og spille. Hendes historie er et godt bevis på, at kærligheden kan være lige foran næsen på en, hvis man bare kigger ind bag overskægget.
    Played 37m 37s
  • Nanna skal finde sin vej gennem sorg og utroskab

    9 APR 2024 · Nannas kærlighedshistorie er ikke lyserød. Men den er ægte. Og det ægte har hun altid holdt fast i, lige siden hun dukkede op på skærmen i De Unge Mødre i 2012. I dag er hun ikke den unge mor mere. Hun er en voksen kvinde, som har taget sine nederlag i kærligheden. Men hun er altid kravlet op igen. Og hun deler stadig sit liv på godt og ondt for sine mere end 50.000 følgere på Instagram.Her fortæller om de to mænd, som stadig fylder i hendes liv. Ditlev, som ikke er her mere. Og Stefan, som stadig er den helt rigtige. Også selvom han gjorde det helt forkerte.Nannas kærlighedshistorie handler om at finde vejen både gennem sorg og svigt. For der er ingen vej udenom.
    Played 43m 31s
  • Camillas forelskelse endte med et knust hjerte og en håbløs gæld

    26 MAR 2024 · Camilla blev meget hurtigt forelsket i en mand, som var lige netop den, hun drømte om. Blid og omsorgsfuld. Så da han fik brug for at låne nogle småbeløb, tøvede hun ikke. Selvfølgelig ville hun hjælpe. Men prisen for hendes hjælp og forelskelse blev ufattelig høj. I et stykke tid var skammen så stor, at Camilla lukkede sig inde og ikke ville tale med nogen. Men i dag har hun i den grad rejst sig og fortæller sin historie i håb om at advare andre. Og støtte dem, der selv har været udsat for noget lignende. For der er mange, der har prøvet at forelske sig i den forkerte og ende som skamfuldt offer. Der er bare ikke mange, der taler om det. Men Camilla vil bruge sin stemme. Du kan høre den her. I afsnittet omtaler Camilla, at hun på et tidspunkt var så langt nede i et sort hul, at hun tænkte, at det var lettere, hvis hun ikke var her mere. Hvis du har samme tanker, kan du altid ringe til Livslininen på 70 201 201.
    Played 1h 1m 46s
  • Anita forelskede sig i en svindler: Han gjorde mig så glad

    19 MAR 2024 · Anita blev spået, at den helt rigtige mand pludselig ville dukke op. Og så skete det. En flot amerikaner skrev pludselig til hende. På trods af afstanden havde de meget tilfælles. Blandt andet sorgen efter en afdød ægtefælle. De forelskede sig, og Anita var klar til at flytte til Texas. Men kort efter begyndte han at bede om penge. Og så kom truslerne. Anitas historie handler om at åbne sit hjerte og sine drømme for en svindler. Og om den falske Kaptajn Thomas. En ufattelig historie, som du også kan se i TV2 dokumentaren ”Kaptajnen og de 1000 kvinder”. I den står flere ofre frem og fortæller om de tragiske konsekvenser. Og det gør den virkelige Kaptajn Thomas også.
    Played 36m 17s

Ulykkelig kærlighed kan vælte et menneske. Men stærk kærlighed kan løfte en gennem de værste kriser og ændre et helt liv. En ting er dog sikkert: Du kan ikke få...

show more
Ulykkelig kærlighed kan vælte et menneske. Men stærk kærlighed kan løfte en gennem de værste kriser og ændre et helt liv. En ting er dog sikkert: Du kan ikke få kærlighed uden smerte.

Det her er en podcast om kærlighed. Ikke kærlighed som i eventyr eller i Hollywood-film. I den her podcast træder vi helt ind i stuerne til rigtige mennesker for at høre deres ægte kærlighedshistorier. Din vært er Karin Heurlin - hendes største hobby er netop kærlighed, og hun er ikke bange for at gå helt tæt på, når hun dykker ned i de værste, sværeste og største kærlighedshistorier.
show less
Contacts
Information

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Podcast Cover

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search