Contacts
Info
Der er kun én hovedperson i denne podcast – det er naturen. Og det er på naturens vegne at vi tager ud og mødes med nogle af de mennesker, der...
show more
Der er kun én hovedperson i denne podcast – det er naturen.
Og det er på naturens vegne at vi tager ud og mødes med nogle af de mennesker, der elsker naturen. Dem, der ved noget om den, og dem, der vil noget med den.
Vi kommer rundt i moser og skove, på strande og enge, ved søer og vandløb, samtidig med at vi taler om alt det, der har med naturen at gøre – hvordan vi benytter den og beskytter den.
Podcasten er produceret for Naturmødet i Hirtshals af journalist Charlotte Ostertag.
show less
Og det er på naturens vegne at vi tager ud og mødes med nogle af de mennesker, der elsker naturen. Dem, der ved noget om den, og dem, der vil noget med den.
Vi kommer rundt i moser og skove, på strande og enge, ved søer og vandløb, samtidig med at vi taler om alt det, der har med naturen at gøre – hvordan vi benytter den og beskytter den.
Podcasten er produceret for Naturmødet i Hirtshals af journalist Charlotte Ostertag.
1 NOV 2024 · Vi skal have mere og bedre natur.
Og det er ikke kun ambassadører for naturen, der interesserer sig for det. Det gør også Dansk Industri, som har flere end 20.000 medlemsvirksomheder i Danmark.
I projektet 'Biodiversitet - inspiration til dansk erhvervsliv' samarbejder DI med WWF Verdensnaturfonden og Industriens Fond.
For virksomhederne bliver nødt til at begynde at interessere sig for en bundlinje, der viser fine tal - ikke kun finansielt og på CO2-aftryk - men også hvad påvirkning af biodiversiteten angår.
En virksomheds påvirkning af tabet på biodiversitet bør mindskes på lige fod med eksempelvis nedbringelse af CO2-aftryk. Problemerne hænger sammen, derfor bør løsningerne gøre det samme.
Og det handler ikke kun om, at nedbringe overforbruget af jordens ressourcer, det handler også om at sikre, at der reelt fortsætter med at være ressourcer til at producere alle de varer, vi forbruger.
Medvirkende:
Bæredygtighedschef Kristian Gunvald fra virksomheden dbramante1928
Didde Rishøj, chefkonsulent hos DI og leder af projekt 'Biodiversitet - inspiration til dansk erhvervsliv'
Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har tilrettelagt og produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.
1 OCT 2024 · Det er hårde tider for de smukke og farverige dagsommerfugle i Danmark.
Der er for lidt natur og for lidt af den rette, artsrige natur, som dækker de forskellige behov, som dagsommerfuglene har.
Ikke bare som udvokset sommerfugl - men også mens den kun er et æg og i larve- og puppe-stadiet.
I denne episode dykker vi ned i de udfordringer, som Danmarks dagsommerfugle står overfor.
Der er kun 65 arter dagsommerfugle tilbage i Danmark og der er langt færre, end der tidligere har været. Det viser projektet Danmarks Dagsommerfugle, der følger udviklingen i bestanden.
Sammen med de to biologer, Anne Eskildsen og Heidi Buur Holbeck fra Naturrådgiverne Eskildsen og Buur, som til dagligt hjælper både private og offentlige myndigheder med naturforvaltning og biodiversitetsindsatser, besøger vi et privat naturområde ved Gl. Rye i det midtjyske.
Her er 27 hektar på får år blevet lagt om til et paradis for dagsommerfuglene. For det kan nemlig godt lade sig gøre at ændre naturen, så dagsommerfuglene trives igen.
Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har tilrettelagt og produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.
1 SEP 2024 · Efterlader motionister, vandrere og turister naturen mere slidt end da de kom?
Eller er der måder, hvor man kan inddrage brugerne af naturen, så de også bidrager positivt til naturpleje og - beskyttelse?
Man kan svare 'ja' til begge dele, for der er kommet et øget fokus på at inddrage andre parter end 'den ansvarlige' til at betale lidt tilbage til naturen i stedet for bare at bruge og slide ned.
I denne episode af På Naturens Vegne fortæller biolog og leder af Nationalpark Thy, Else Østergaard Andersen, om fokusområder og initiativer i den 244 kvadratkilometer store nationalpark.
Og Pia Stigaard Skammelsen, indehaver af Oh So Quiet, der arrangerer mini-vandreferier i naturen, fortæller hvordan hun sammen med Naturstyrelsen har eksperimenteret med at få sine gæster - på helt frivillig basis - til at lave naturplejem når de alligevel var ude i naturen.
Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har tilrettelagt og produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.
1 AUG 2024 · Narturen hverken forlanger eller forventer noget af os.
Men den giver os rigtigt meget.
Og for tusindvis af unge har naturen været et sted, der har hjulpet dem på ret køl igen efter at have været ramt af stress, depression, angst, spiseforstyrrelse, ensomhed, skolevægring - eller noget helt syvende.
De har været gennem en social indsats integreret med naturen.
I denne episode kan du møde tre unge, der har lært at mestre livet efter at deltaget i hvert deres projekt baseret på natur og naturoplevelser.
Det er Kalle, 21 år, fra Slagelse, som efter adskillige år med skolevægring nu læser HF. Det er 24-årige Mathilde fra Faaborg, som er pædagogmedhjælper i en naturbørnehave efter en depression, der satte hende ud af spillet. Og så er det 28-årige Tanja fra Odense, der er vokset op i et hjem med en misbruger, og som nu er pædagog i retspsykiatrien.
Og så fortæller leder af Natur til et godt liv-Laboratoriet, Caroline-Marie Vandt Madsen om, hvorfor naturen er et godt sted at hjælpe de unge på kanten af samfundet på fode igen.
Natur til et godt liv-Laboratoriet hører hjemme under Bikubenfonden, som samarbejder med NGO'er og kommunale samarbejdspartnere. Laboratoriet har samlet viden og resultater fra naturintegrerede sociale indsatser gennem ti år.
Interviewene med de tre unge i podcasten er uddrag af samtalen, som foregik på Naturmødet 2024 med Lene Sanderhoff som moderator.
Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har produceret På Naturens Vegne for Naturmødet og Hjørring Kommune.
1 JUL 2024 · Motorsave, oversvømmelser, ild og dynamit. Og masser af græssende køer og heste.
Det kan virke voldsomt. men det er nogle af midlerne til at nå en historisk omstilling af statens naturområder.
Naturformidler og radiovært, Sebastian Klein debatterer måden vi gør vores natur vildere på med Jes Aagaard, som er naturvejleder hos Naturstyrelsen.
De statslige naturområder står nemlig over for store forandringer i de kommende år til gavn for dansk biodiversitet. Og senest er der udpeget 70.000 hektar af statsskovene, som skal gøres vildere og mere artsrige.
Podcasten er et uddrag af debatten, som foregik på Naturmødet 2024 med Vicky Knudsen som moderator.
Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har produceret På Naturens Vegne for Naturmødet og Hjørring Kommune.
1 JUN 2024 · Har 'de gamle' politikere svigtet naturen? Og dermed den unge generations fremtid?
Den nye, unge generation af politikere har i hvert fald meget stærke ambitioner for vores allesammens natur.
De to Europa-parlamentskandidater, Magnus Flensborg fra SF og Jonas Pullich fra Venstre satte under Naturmødet 2024 ord på deres holdninger og forhåbninger for naturen i Europa de kommende år.
Dette afsnit er optaget på Naturmødet 2024, hvor moderator Tobias Sandfeld styrede debatten på ROOTS-scenen.
Her skulle de to unge kandidater blandt andet skulle forholde sig til, om der skal være jagt på ulv, om hvad den største hindring for at opnå 30% vild natur i Europa er, og hvordan man opnår økonomisk vækst, uden at det går ud over biodiversitet, klima og miljø.
Podcasten er et uddrag af debatten.
Podcasten er produceret af Ostertag - Podcast & Kommunikation for Naturmødet i Hjørring Kommune.
24 MAY 2024 · Han kalder sig selv for nørd, skrivebordsbiolog og konfliktsky.
Men andre giver ham skudsmålet 'ufiltreret', når han stiller op til debat og fører naturens sag.
Alexander Holm er kåret til Danmarks Bedste Naturformidler 2024.
Alexander Holm formidler natur gennem sin podcast 'Den Dyriske Time' og sammen med Sebastian Klein i radioprogrammet 'Det Billige Skidt - med Holm og Klein' på Radio4. Han holder foredrag, skriver klummer og deltager i den aktuelle debat, og bliver brugt som et engageret modspil i debatter om havmiljø og landbrug.
Men det hele begyndte med en lille Alexander, der sad foran tv'et og blev opslugt af dyrefilm og naturdokumentarer. Næste skridt var slanger og congosnegle på drengeværelset.
På en gåtur med Alexander Holm lærer vi ham og hans barndoms yndlinglingsnatur i Nordsjælland at kende - et sted, som han stadig ynder at komme som 32-årig.
Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har tilrettelagt og produceret podcasten På Naturens Vegne for Naturmødet og Hjørring Kommune.
1 MAY 2024 · Ny natur - og mere natur - er nødvendigt, når vi skal have mere biodiversitet i Danmark.
Vi har forpligtiget os til 30% beskyttede naturområder i 2030, og den målsætning er vi meget langt fra at kunne overholde på nuværende tidspunkt.
For nylig mødtes en flok naturfagsstuderende fra universiteterne i Aalborg, Odense, Aarhus og København samt skovskolerne på en konference i Odense med fokus på Ny natur.
Og undervejs blev de sat til at løse en svær opgave, der gik ud på at omlægge 200 hektar tidligere landbrugsjord til områder med skov, vand, græsning og stier. En opgave, som er fra virkelighedens verden, da Aarhus Kommune netop er igang med at løse den konkrete opgave.
Men hvordan tager man hensyn til både biodiversitet, naboer, perioder med tørke eller voldsomme regnskyl?
Det er ikke nogen let opgave - for også regler og direktiver kan spænde ben for de bedste løsninger.
I podcasten møder du:
Frederikke Natorp, studerende ved Aarhus Universitet på kandidatuddannelsen for biologi
Nikoline Christensen bachelorstuderende i biologi ved Aarhus Universitet
Mathias Slott, biologistuderende ved Syddansk Universitet
Peter Søgaard, biolog ved Aarhus Kommune
Pil Pedersen, biolog og adjunkt ved Aarhus Universitet
Journalist Diana Bach har tilrettelagt og interviewet på konferencen, og Charlotte Ostertag har produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.
27 MAR 2024 · Birketræer gnavet over spåne for spåne. Ny-anlagte kanaler og den ene dæmning efter den anden.
Bæveren sætter sine spor, hvor den holder til. Og det er efterhånden flere og flere steder i Danmark.
I år er det 25 år siden, at 18 bævere blev sat ud i Flynder Å i Klosterheden Plantage mellem Struer og Lemvig efter 2.500 års fravær i Danmark.
Til gavn og glæde for nogle og til ulempe for andre.
De 18 bævere, der blev sat ud i Klosterheden, har siden formeret sig og er blevet til et sted mellem 250 og 350 bævere. Efterhånden som bestanden er vokset, har de spredt sig fra området til omkring Varde i syd til Vesthimmerland langs Limfjorden og Thy i nord.
På Naturens Vegne tager dig med på tur langs et af de vandløb i Klosterheden, hvor bæveren bor, bygger og boltrer sig.
Seniorkonsulent ved Naturstyrelsen, Thomas Borup Svendsen, har fulgt bæverne tæt. Som daværende skovrider i Klosterheden var han med til at hente dyrene hjem til Danmark og sætte dem ud i Flynder Å-systemet.
Ud over de 18 bævere, som blev sat ud i Klosterheden i 1999, blev der også sat bævere ud i Nordsjælland. I alt 23 bævere fordelt over årene 2009, 10 og 11.
Charlotte Ostertag har tilrettelagt og produceret podcasten På Naturens Vegne for Naturmødet og Hjørring Kommune.
1 MAR 2024 · Hvor står den kommende generation af landmænd i forhold til ønsket om - og kravet til - et mindre klimabelastende landbrug, der i højere grad spiller sammen med naturen?
Det ligger blandt andet i hænderne på landbrugsskolerne at forberede landbrugseleverne på den virkelighed, som de kommer ud til efter endt uddannelse.
Selvom det stadig kun er 2 ud af 12 landbrugsskoler under foreningen Danske Landbrugsskoler, der er baseret på undervisning i udelukkende økologisk landbrug (nemlig Kalø Økologisk Landbrugsskole og ZBC Jernbjerggaard), så er bæredygtighed et selvstændigt fag på alle skolerne. Økologi er et valgfag, men det er også en del af alle andre fag på uddannelsen - ligesom biodiversitet, klimatilpasning og cirkulær bioøkonomi.
På Naturens Vegne besøgte Nordjyllands Landbrugsskole Lundbæk ved Nibe, hvor godt 250 elever har deres daglige gang fordelt over den grundlæggende landmandsuddannelse og tilhørende overbygninger.
Faglærer og stedfortrædende uddannelsesleder, Natasja Rosendahl, fortæller om færre fordomme om og flere favntag med bæredygtig landbrugsproduktion gennem den periode på 16 år, hvor hun har undervist på Lundbæk.
Og to af skolens elever, 22-årige Rasmus Staun og 21-årige Marcus Sund, med forkærlighed for henholdsvis økologisk og konventionelt landbrugsproduktion, fortæller hvordan de vil gribe deres virke som landmænd an.
Optagelserne til dette afsnit er sket før 22. februar, hvor Svarer-udvalget kom med sit forslag til en grøn skattereform, som skal bidrage til at nedbringe udledningen af drihusgasser i Danmark - blandt andet fra dansk landbrug.
Charlotte Ostertag har tilrettelagt og produceret podcasten På Naturens Vegne for Naturmødet og Hjørring Kommune.
Der er kun én hovedperson i denne podcast – det er naturen. Og det er på naturens vegne at vi tager ud og mødes med nogle af de mennesker, der...
show more
Der er kun én hovedperson i denne podcast – det er naturen.
Og det er på naturens vegne at vi tager ud og mødes med nogle af de mennesker, der elsker naturen. Dem, der ved noget om den, og dem, der vil noget med den.
Vi kommer rundt i moser og skove, på strande og enge, ved søer og vandløb, samtidig med at vi taler om alt det, der har med naturen at gøre – hvordan vi benytter den og beskytter den.
Podcasten er produceret for Naturmødet i Hirtshals af journalist Charlotte Ostertag.
show less
Og det er på naturens vegne at vi tager ud og mødes med nogle af de mennesker, der elsker naturen. Dem, der ved noget om den, og dem, der vil noget med den.
Vi kommer rundt i moser og skove, på strande og enge, ved søer og vandløb, samtidig med at vi taler om alt det, der har med naturen at gøre – hvordan vi benytter den og beskytter den.
Podcasten er produceret for Naturmødet i Hirtshals af journalist Charlotte Ostertag.
Information
Author | Naturmødet |
Organization | Naturmødet |
Categories | Nature |
Website | - |
webredaktionen@hjoerring.dk |
Copyright 2024 - Spreaker Inc. an iHeartMedia Company