Podcast Cover

Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen

  • Så blev det endelig arvens tur

    24 JUN 2024 · Det er kun få år siden, at Socialdemokratiet satte arveafgiften op, men nu vil SVM-regeringen sænke den igen for de familieejede virksomheder. De planer bliver mødt af hård kritik fra Socialdemokratiets gamle venner i SF og Enhedslisten. Hvordan kan socialdemokraterne forsvare den beslutning kort efter et valg, hvor de måtte se sig slået af SF? Og er aftalen en lige så stor sejr for Venstre, som den er et nederlag for Socialdemokratiet? Tingets Tilstand går snart på sommerferie, og Niels og Benny benytter lejligheden til at tage et kig i den politiske krystalkugle. Hvad skal vi forvente fra den længe ventede grønne flerpart, der skal anvise en vej for CO2-beskatning af landbruget? Og har tidligere Nye Borgerlige-formand Lars Bojes nye parti en chance for at opnå opbakning fra de to procent af danskerne, der skal til for at komme i Folketinget? Det svarer Niels Jespersen og Benny Damsgaard på i denne uges udgave af Tingets Tilstand. I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
    Played 41m 30s
  • Ny syg mand i regeringen?

    17 JUN 2024 · “Av, av, av”. Så kortfattet opsummerer Socialdemokratiets politiske ordfører i København, Laura Rosenvinge, partiets katastrofale valg i hovedstaden og andre store byer. Statsminister Mette Frederiksen har lovet sit nervøse bagland, at der nok skal ske en kursjustering i regeringen, som kan hjælpe nervøse socialdemokrater ved næste års kommunalvalg. Kan Socialdemokratiet genvinde tilliden? Og er det overhovedet muligt i landets storbyer, hvor den socialdemokratiske blødning vel at mærke begyndte lang tid før SVM-regeringens fødsel? Mens Socialdemokratiet plages af valgnederlaget, giver valgresultatet fornyet selvtillid i Venstre, som blev det suverænt største borgerlige parti. Har Socialdemokratiet overtaget Venstres rolle som regeringens syge mand? Og kan det i virkeligheden give dem flere indrømmelser i de interne forhandlinger? I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
    Played 36m 49s
  • SF får forrygende EP-valg

    10 JUN 2024 · SF blev den store vinder ved søndagens europaparlamentsvalg, hvor den evige lillebror blev større end Socialdemokratiet. Et valg som Mette Frederiksen (S) kaldte "rigtig træls." Niels og Benny udlægger søndagens resultater. Derudover runder de også næste års kommunalvalg, hvor Socialdemokratiet, ifølge Niels Jspersen, ser ud til at være presset. I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti.
    Played 50m 6s
  • Niels & Benny spår om EP-valget

    3 JUN 2024 · Europaparlamentsvalget står for døren, og i den anledning vover Niels og Benny pelsen og spår om den endelige mandatfordeling, når stemmeurnerne bliver tømt søndag aften. Fredag landede en historisk økonomiaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. KL-formand Martin Damm var så begejstret, at han kaldte aftalen den bedste af de 11, han har været med i, og finansminister Nicolai Wammen (S) sørgede for at gøre alle vælgere opmærksomme på, at aftalen med 3,2 milliarder kroner er den meste generøse i 15 år. Er aftalen nok til at lukke ned for kommunernes budgetbrok? Og kommer det til at hjælpe de mange nervøse borgmestre fra Socialdemokratiet og Venstre, der frygter for deres genvalgschancer? Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne uge udgave af Tingets Tilstand, hvor de også kommer omkring statsministerens nye syn på danskernes arbejdsmoral og et opsigtsvækkende valgløfte fra Venstres klimaordfører. I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
    Played 39m 55s
  • Kan SF blive større end Socialdemokratiet?

    27 MAY 2024 · Valgkampen er for alvor skudt i gang, og det er ikke gået stille for sig. Særligt Dansk Folkeparti og deres spidskandidat, Anders Vistisen, har med en række kontroversielle fremstød formået at bryde igennem mediefladen i valgkampens første uger. Og så har SF overhalet Socialdemokratiet i en ny meningsmåling. Kan de mange kontroverser skade Vistisen, eller skal et lille parti som DF bare være taknemmelig for al den opmærksomhed, de kan få? Og hvad vil det gøre ved den socialdemokratiske selvforståelse, hvis man ikke formår at holde SF stangen? Fredag blev et gammelt socialdemokratisk prestigeprojekt endelig fuldbyrdet. Det kosovoske parlament stemte nemlig efter mere end to års ventetid ja til at tage imod fængselsdømte udlændinge fra Danmark. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har allerede gået sejrsrunden - omvendt har der været påfaldende stille hos de borgerlige partier, der også skrev under på aftalen i sin tid. Hvorfor er Kosovo-aftalen svær at tale om for de borgerlige partier? Og hvor stor en sejr er den egentlig for de pressede danske fængsler, når man stadig skal vente to år til på, at Kosovo faktisk har plads til at tage imod fangerne? Alt det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne uges udgave af Tingets Tilstand, hvor de også kommer omkring det kendte navn, der har tilsluttet sig Lars Bojes kommende parti. I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
    Played 37m 25s
  • Kan Troels Lund virkelig blive finansminister?

    22 MAY 2024 · “Klimapolitikken er blevet til ren ideologi, hvor man går målrettet efter at genere danskere, der bare gerne vil spise noget kød, og som er glade for at køre i deres dieselbiler". Det siger Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, som nu truer med at trække sit parti ud af klimaloven fra 2020. Gør hans udmelding det sværere at samle et blåt flertal efter næste valg? Og kan Messerschmidt gøre indhug i Danmarksdemokraternes vælgerbase ved at slå sig op på modstand mod nye klimatiltag? På Christiansborg er der længe gået rygter om en større ministerrokade. I Venstre håber mange, at en sådan kan bruges til at snuppe det finansministerium, som mange mener, man burde have haft fra start. Kan Socialdemokratiet virkelig give afkald på det magtfulde ministerium? Og hvordan vil en rokade se ud, hvis Mette Frederiksen får den internationale toppost, hun så længe er blevet spået? Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne uges udgave af Tingets Tilstand, hvor de også kommer omkring udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens påfaldende succes med at bløde op i regeringens linje over for Israel. I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
    Played 39m 46s
  • Når storebror og lillebror skændes

    13 MAY 2024 · “Propaganda, demagogi, populisme, spin og usandheder”. Alt det anklager Liberal Alliances gruppeformand, Ole Birk Olesen, nu Venstre for. Venstres hårde tone over for de øvrige borgerlige partier kan i Olesens analyse i sidste ende gøre det svært at samle et flertal om en borgerlig statsministerkandidat efter næste valg. Hvorfor tager blå bloks storebror hul på et nyt skænderi med et i forvejen hårdt prøvet Venstre? Og kan det virkelig passe, at sårede følelser vil stå i vejen for mandaternes benhårde logik, når først stemmerne er talt op efter næste valg?  Europaparlamentsvalget står for døren, og Niels og Benny tager temperaturen på den spæde valgkamp. Hvad bliver valgets store temaer, hvor bange skal regeringen egentlig være for resultatet, og hvem bliver valgets store vindere og tabere? Alt dette svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne udgave af Netavisen Pios politiske podcast Tingets Tilstand, hvor de også kommer omkring et opsigtsvækkende valgløfte fra Alternativet. I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
    Played 40m 22s
  • Hvad er den radikale plan - hvis der er nogen? - med Naser Khader

    6 MAY 2024 · De Radikale spillede gennem meget af det 20. århundrede en afgørende rolle i dansk politik som tungen på vægtskålen. Nu kæmper de med stillestående målinger og skarp konkurrence fra det nye midterparti, Moderaterne, der på mange måder synes at have overtaget De Radikales gamle plads på det politiske landkort. Men hvorfor formår De Radikale ikke at gå frem, selv når Moderaterne går tilbage? Er der uenighed om linjen i den radikale folketingsgruppe? Hvad er Martin Lidegaards plan for at finde tilbage i regering - hvis der er en - og hvilke partier kan De Radikale overhovedet sidde i regering med? Det diskuterer Benny Damsgaard med ugens gæst, bogaktuelle Naser Khader, som selv har en fortid i De Radikale. I studiet: Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti Naser Khader, tidligere folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og De Radikale og forfatter til bl.a. ‘Vejen - fra koranskole til folkekirke’
    Played 39m 40s
  • Liberal Alliance er tilbage i trætoppen

    29 APR 2024 · I skyggen af historisk ringe målinger forhandler Venstre nu en CO2-afgift på plads. Ambitionsniveauet er blevet sat højt af grønne organisationer, der ønsker store kvælstofreduktioner og mindre landbrugsjord. Hvad er Venstres mål i forhandlingerne - og hvor meget beskyttelse af landbruget kan de egentlig regne med at få igennem? Protester fra Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance har bragt tvivl om deres fortsatte plads i forsvarsforliget. De har gjort det til et krav, at der ikke indføres kvindelig værnepligt, sådan som regeringen har foreslået. Er partiformand Alex Vanopslagh igen klatret op i det træ, som Liberal Alliance så ofte har slået sig på før? Eller kan han faktisk lykkes med at få sine krav igennem? Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne udgave af Tingets Tilstand. I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
    Played 39m 48s
  • Benzin på udlændingebålet og Juul bag rattet

    23 APR 2024 · Den betændte udlændingedebat står igen i fuld flamme. I Socialdemokratiet tager mange lokalpolitikere afstand fra udlændingeordfører Frederik Vads kontroversielle udtalelser om samfundsundergravende indvandrere. Samtidig er Moderaternes spidskandidat til europaparlamentsvalget, Stine Bosse, blevet nødt til at tage afstand fra sit eget forslag om at tage imod 7.000 flygtninge årligt. Vil udlændingepolitikken igen blive et dominerende tema i dansk politik? Og hvem står egentlig til at vinde mest på det? Den længe ventede ældrereform landede endelig i den forgangne uge. Med djøffede tiltag såsom etableringen af såkaldte faste teams og lokalplejehjem skal den sikre bedre vilkår for vores ældre medborgere. Kan ældrereformen blive en vindersag for regeringen, eller er den for teknokratisk, til at vælgerne overhovedet kan forstå den? Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne udgave af Tingets Tilstand, hvor de også kommer omkring det projekt, som den netop udpegede konservative leder, Mona Juul, har forsøgt at formulere. I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
    Played 36m 47s

Hver mandag får du en gennemgang af ugen, der gik i dansk politik med podcasten, Tingets Tilstand. Værterne er: Benny Damsgaard, tidligere pressechef hos De Konservative, politisk kommentator og lobbyist...

show more
Hver mandag får du en gennemgang af ugen, der gik i dansk politik med podcasten, Tingets Tilstand.

Værterne er:
Benny Damsgaard, tidligere pressechef hos De Konservative, politisk kommentator og lobbyist
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
show less
Contacts
Information
Author Netavisen Pio
Categories Politics
Website -
Email redaktion@piopio.dk

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Podcast Cover

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search